Kontaktformularer og din indbakke

Tilføj en kontaktformular på en side, læs og besvar beskeder i din indbakke, og vælg, hvilken mailadresse de bliver sendt til.

Med en kontaktformular kan besøgende skrive til dig fra dit site. Alle beskeder lander i din indbakke i studiet og i din mail.

Tilføj en kontaktformular

  1. Tilføj blokken Formular dér, hvor du vil have den i editoren. Fra en tom indbakke kommer du derhen med Tilføj en formularblok.

  2. Åbn blokken for at sætte den op: layout, om der skal spørges efter telefonnummer, titlen, teksten på knappen og den besked, folk ser, når de har sendt den.

    Indstillingerne for blokken Formular: layout, felter, titel, knap og bekræftelsesbesked
  3. Har du brug for mere end navn, mail og besked? Tilføj dine egne spørgsmål som felter: tekst, dato, tid, tal, mail eller et valg. Hvert felt kan være valgfrit eller påkrævet.

  4. Udgiv dit site, så formularen går live.

Læs og svar på beskeder

Åbn Indbakke i menuen til venstre. Nye beskeder ligger under Beskeder, og du kan søge i dem eller vise dem, der er Arkiveret.

Indbakken med fanerne Beskeder, Abonnenter og Nyhedsbreve
  • Når du åbner en besked, bliver den markeret som læst. Marker som ulæst fortryder det.
  • Svar via mail åbner dit eget mailprogram med dit svar adresseret til den besøgende. Du kan også svare direkte på den mail, du fik om beskeden.
  • Arkivér flytter en besked af vejen. Sletter du den, kan det ikke fortrydes.

Vælg, hvor beskederne bliver sendt hen

Åbn Indstillinger for dit workspace, og find E-mail. Formularbeskeder sendes til er den adresse, der får en mail for hver besked. Lader du feltet stå tomt, lander beskederne kun i din indbakke.

Mailindstillingerne med den adresse, formularbeskeder bliver sendt til

Mailene bliver sendt fra vores adresse. Vil du hellere sende dem fra dit eget domæne, sætter du det op samme sted.

Godt at vide

  • Formularer har et indbygget spamfilter, der stopper de fleste robotter, uden at de besøgende skal løse en opgave.
  • Én formular pr. side fungerer bedst.
  • Tilmeldinger til nyhedsbrevet lander under Abonnenter, og du kan hente dem med Eksportér CSV.
Mere i Formularer og indbakke

Sidder du stadig fast?

Skriv til os med en kort beskrivelse af, hvad du prøver at gøre. Et rigtigt menneske læser alle mails og svarer inden for en hverdag.

Send en mail til [email protected]
© 2026 LINJERUM ApS
Skift sprog
powered by LINJERUM Studio